e-Lybra Bioresonans


Bioresonans terapi bygger på princippet om at alt svinger  med sin helt egen unikke frekvens.
Lys og lyd er bølger. Vi kender det fra radiobølger, mobiltelefoner, mikroovnen, EKG målinger, infrarød og UV lys. Der er bølger = frekvenser over det hele.
Ved at arbejde med frekvenser kan e-Lybra bioresonans udstyret scanne alle kroppens ubalancer og behandle kroppen med et skræddersyet program.
e-Lybra er udviklet i 1991 af englænderen Victor Sims, med henblik på at udvikle en behandlingsform der bruger det bedste indenfor alternativ behandling og nyeste teknologi.
I denne proces har Victor Sims haft tæt kontakt med læger, homøopater, specialister i kinesisk medicin, frekvens– og energi medicin samt andre alternative behandlere. 

Hvad er ubalancer?
Når kroppens energi påvirkes i en dårlig retning ændres dens frekvenser. Svingningerne udebliver eller blokeres og på sigt mærker vi det måske som dårligt humør, dårlig trivsel eller decideret sygdoms symptomer.
e-Lybra systemet er i stand til at opdage små energetiske forandringer i kroppen på et tidligt tidspunkt, små og store ubalancer som med tiden ville kunne føre til sygdom og smerter. 

Man kan forebygge sygdomme, smerter og udvikling af symptomer ved at afbalancere de energetiske forandringer så tidligt som muligt.
En smerte, sygdom, eller et symptom starter med en energetisk forandring i energikredsløbet som man ved hurtigt at give kroppen den rette frekvens kan stoppe, fjerne eller eliminere.

Hvad er e-Lybra?
e-Lybra Bioresonans er et fuldautomatisk PC-baseret system som analysere og afbalancere energirene i kroppen.
Systemet er 100% computerstyret og det måler frekvenser overalt  i kroppens bio felt. Som en sonar udsendes der bølger af frekvenser igennem kroppen som derefter optager tilbagemeldingerne i computerens hukommelse.
e-Lybra  tester for over 285.000 forskellige ubalancer, fejl funktioner (fysisk og psykisk), mangler og giftstoffer.
Systemet er baseret på bioresonans og bio feedback. Gennem elektroder koblet til klienten- helt uden indflydelse af terapeuten kommunikerer computeren med kroppen.

Hvad kan e-Lybra?

  • Scanne alle kropssystemer for ubalancer før der behandles og scanner igen efter endt behandling.
  • Skræddersyr behandlingsprogram til den enkelte klient og retter ubalancer op vha. frekvenser.
  • Prioriterer og foreslår selv andre testkategorier hvis dem der er valgt ikke er de mest optimale.
  • Fremstiller homøopatiske remedier til at forstærke effekten af terapien.

Kan bla. afhjælpe følgende lidelser:

  • Mave Tarm problemer
  • Svampeinfektioner
  • Allergi (høfeber, fødevare)
  • Rygestop
  • Vægtregulering
  • Slidgigt
  • Menstruations problemer/smerter
  • Smertelindring
  • Psykiske og følelsesmæssige problemer/ubalancer
  • Lav energi
  • Afgiftning (tungmetaller)
  • Idrætsskader
  • Søvnproblemer
  • Stress
  • Hovedpine og Migræne

Kroppen testes på bl.a.:

  • Homøopatiske midler
  • Enzymer
  • Hormoner
  • Virus & bakterier
  • Giftstoffer & tungmetaller
  • Fødevarer
  • Traumer
  • Meridianbaner & akupunkturpunkter
  • Vitaminer & mineraler

Hvorfor bruge e-Lybra?
Hver dag udsættes vores krop og hele dets energisystem for påvirkninger der forårsager ubalancer. Mange påvirkninger kan vores kropssystem selv slippe af med, men nogle bliver også siddende og bliver med tiden til dårlig trivsel, små irriterende symptomer og sygdom.
Sundhed og velvære opnås når ubalancerne rettes op. eLybra8 finder selv de ubalancer der påvirker dit system mest og bringer ved hjælp af frekvenser balance  i dit system igen.
Forebyggelse er bedre (og nemmere) end helbredelse. Retter  op i det bioenergetiske felt inden ubalancerne sætter sig til sygdom.
Det er en behagelig og smertefri behandling som tilmed giver den mest optimale afbalancering. 

Hvordan foregår en e-Lybra behandling?
Du ligger behageligt på en briks med elektrodebånd om håndled og hæle og en krystalkæde om halsen.

Antal behandlinger og bivirkninger
Typisk 3-6 behandlinger over en 4-6 ugers periode.
Under og efter behandlingen kan der opstå forbigående træthed og stor tørst.

Homøopati
Ordet homøopati er sammensat af de græske ord homoios og pathos, som betyder "lignende" og "lidelse". Lighedsprincippet er kendt helt tilbage fra Hippokrates som definerede to forskellige helbredelsesmetoder: helbredelse ved modsætninger - det man i dag anvender i konventionel medicin og hebredelse ved ligheder - det homøopatiske princip. Paracelsus formulerede i 1500-tallet det homøopatiske grundprincip: similia similibus curentur - lige skal helbredes med lignende.

Det var den tyske læge og kemiker Samuel Hahnemann  (1755 - 1843), som systematiserede tankegangen i lighedsprincippet. Samuel Hahnemann anses derfor for at være homøopatiens grundlægger.

I sit hovedværk Organon, der Heilkunst (Verlag von Dr. Willmar Schwabe, 6. Udgave, 1921) beskriver Hahnemann det homøopatiske medicinske system vha. næsten 300 paragraffer. Bogen er oversat til dansk af Jan Als Johansen og udgivet af Thaning og Appel i 1990.